torsdag den 13. marts 2008

Rogers Pass - Første dag.

Lidt billeder fra Rogers Pass, hvor jeg har parkeret bilen og regner med at blive et stykke tid.
Rogers Pass er det eneste pas gennem Selkirk Mountains hvor man kan køre bil over. Vejen blev først færdiggjort i 1962, men der var jernbane gennem passet fra ca. 1880 til 1916. Jernbaneselskabet havde store problemer med at holde jernbane fri for laviner, og efter en stor ulykke i 1910 begyndte man at bygge en 8 km lang tunnel under passet. I dag er der to jernbane tunneler under passet. Vejen som forbinder det British Columbia med Alberta er også meget udsat for laviner, så derfor bruger de eksplosiver til at udløse lavinerne når vejen er lukket. Det er der sådan set ikke noget specielt i, det specielle ved Rogers Pass er at de gør det med artilleri. De skyder simpelthen på bjergene med gamle millitære kanoner. Jeg skal prøve at se om jeg kan få lov til at se det på et tidspunkt.
Her er ingen lifte er noget i den retning. Der er en tankstation (der lukker kl. 16), et lille hotel og nationalparkcenter hvor man kan få vejrudsigter og lavinevarsler.

Noget af det terræn, vi står på ski i. Hver eneste dag;)

Ingen kommentarer: