torsdag den 18. december 2008

Hemsedal 08

Så er den årlige decembertur til Hemsedal, med Telemarkforum overstået.
Og hvilken tur, endnu engang en super tur med knap 400 danske telemarkere i bakken.
Nyd videoen fra hytte 13 holdet.



Hemsedal 08.

lørdag den 6. september 2008

Vote the Environment

Watch, think, vote.
\Christoffer



mandag den 16. juni 2008

Super fed video.

På min tur til canada lærte jeg en masse rigtig søde mennesker at kende. En af dem jeg brugte mest tid sammen med: Matt har kreeret en rigtig fed film. Se den og opdag hvorfor du også er nødt til at besøge Rogers Pass på et tidspunkt.




\Christoffer

lørdag den 31. maj 2008

Snart går det mod Danmark

Alting har som bekendt en ende, også denne tur.
Jeg flyver tilbage til Danmark i morgen efter tre måneder på tur.
Fantastisk er et fattigt ord, så jeg siger det på jysk: det har været ganske udemærket.
Et par billeder fra de sidste par dage:

North Vancouver set fra down town.


Det meste af down town Vancouver er en stor byggeplads, op til OL 2010.


Klatring i Squamish en lørdag i solen.


"A room with a view" (Joffery Lake).


Et desperat forsøg på at få en sidste skidag.


Som vi måtte opgive fordi det ville tage 6 timer at kæmpe os gennem skoven op til gletcheren - hver vej. Og så er den dag ligesom gået.


Dagens mål i det fjerne - og der blev det.


Så blev der tilgengæld tid til lidt klatring i Revelstoke, super fed klippe og ingen mennesker.


Mere af samme klippe.


Et sidste kig på Rogers Pass, inden turen går østpå for sidste gang på denne tur.


Stort land.


Klatring i Lake Louise. Kodeordet er lange ruter.


Et blik ud over Lake Louise, sidst i maj.


Den store pakke tetris leg!


Tak til alle jer der læste med.
God tur på jeres næste eventyr.
\Christoffer.

torsdag den 22. maj 2008

West Coast Trail

The West Coast trail på Vancouver Island er kun på 75km. Typisk tager det 5-7 dage at gå, siger al officiel information. På korten står der: "The West Coast Trail is recomended for experienced backpackers only - personal injury is not uncommon!" Ja ja tænkte vi, så slemt kan det vel heller ikke være. Men okay hvis det skal tage en uge at gå 75 km uden nævneværdig højdeforskel, så må den jo gemme på et eller andet spændende. Det havde regnet tæt hele dagen mens vi kørte fra Squamish til Vancouver og da vi tog færgen over til Victoria på Vancouver Island var tågen rimelig tæt flere steder. Køreturen fra Victoria til Port Renfrew, som er start stedet på ruten, er kun på 110 km, men viste sig at tage et par timer eller mere på grund af tæt tåge og kraftig regn. Hvilket jo er slemt nok i sig selv, men da vejen slår flere knæk end man kan tælle og har flere huller end en si, så begyndte det at gå op for os hvad det var for et sted vi var på vej hen. Efter en sen ankomst og en kort nats søvn, var der obligatorisk registrering og sikkerheds instruktion i en lille skur bemandet af Pacific Rim National Park Reserve. Det tog ca. en time og ud over den sædvanlige snak om bjørne, cougarer og ulve blev der også vist lysbilleder af de mest interensante passager og undervist i brug af tidevandstabellen. Noget der var nyt for os. En af de særlige features ved West Coast Trail er nemmelig at man ikke selv kan bestemme hvornår man vil gå hvor, en del af ruten foregår på stranden, og med en tidevandsforskel på 2 meter kan det være ganske vigtigt at have styr på hvornår det er højvande.


Vis stort kort
Den blå rute er returruten med bud. West Coast Trail går i store træk langs kysten. Enten inde i skoven eller langs stranden.

Port Renfrew i baggrunden efter vi har krydset Jordan River med båd.

Når "stien" går på land ser den typisk sådan ud. Den første dag tilbagelagde vi hele 5 km. - jaja vi startede også først til middag.


Kæmpemæssige cedar træer og en til tider ret kaotisk skovbund udgør scenen på skovetaperne.


Glatte sten og rødder er medvirkende til at der hvert år bliver evakueret omkring 100 vandrere på ruten. - Det foregår typisk med gummibåd, når vejret tillader det.


En anden særlig feature ved turen er de mange stier. Der er stiger på 37 lokationer, nogen er over 200 fod høje. De er naturligvis glatte og nogne gange i spændende stand.


Konceptet full body vandretur er opfundet.


Ofte er skovbunden så tæt, våd og følsom at stien går at planker, træer og det der er værre. Jeg behøver vel ikke at nævne hvor glatte de kan være.


Delikat balanceakt med tung rygsæk.


På dag 3 blev det bare ved og ved med disse Tarzan land lege. Vi kom ingen veje, men der var 9 km der skulle tilbagelægges indtil næste lejrplads. Med under 1 km/timen.


Der er også 108 broer på turen. Den evige fugt gør sit til at nogen er mere komposterede end andre.


Den her tæller også som bro, der var 5 af disse cable cars. Lidt til armene en gang imellem.


Alle lejrpladserne ligger på stranden for at skåne skoven og for at give lidt mere sikkerhed fra de store rovdyr. Et forsøg på at lave bål.


13 meter lang, 30 cm hvor den er bredest og 3 meter ned - man vænner sig til det.


Hver dag bød på nye påfund fra skovens side. Denne gang stod den på mudderhuller.


Og flere planker.


En sjælden pause på tør grund. Støvlerne holdt sig tørre hele vejen igennem. Gamasher er uvurderlige.


The Bog. Jorden er så fugtig og næringsfattig at træerne aldrig bliver større. De er anslået til at være mellem 200 og 400 år gamle.


Hængebroen over Logan Creek. Den blev skyllet væk sidste år, så den er helt ny.


Fantastisk fornemmelse at gå på en 20 cm bred planke, spændt ud 20-30 meter over floden.


Turens sidste billede taget fra en cable car. En vis person havde glemt at lade kameraet op. Jeg siger ikke hvem.

Fra dette punkt ændrer turen karakter, der kom lange stræk på stranden hvor vi kunne tilbagelægge op til 4 km/timen. Enten i det tunge sand eller på havbunden af sandsten når det var lavvande.
På sjettedagen lidt før middag ankom vi til Pacheena bay syd for Bamfield i øsregnvejr. En smule klogere på hvorfor 75 km snildt kan tage en uge. Men også en fantastisk oplevelse rigere. The West Coast trail kan absolut anbefales for dem der har lyst til eventyr på den eventyrlige måde. Man skal ikke lade sig skræmme af at det virker organiseret, Parks folkene er på ingen måde overbeskyttende, de informerer bare om de mest nødvendig ting - og på en meget afslappet og cool måde.

Busturen tilbage til Port Renfrew er ene hel historie værd i sig selv. 150 km på aktive logging roads, 3-4 timer og nyrene er rystet godt på plads.

onsdag den 14. maj 2008

On the road again - mod vest.


Efter hvad der måske (jeg har stadig en hemmelig plan om at få en skidag mere på tilbage østpå senere) var den sidste skidag i Canada i denne omgang er vi på vej mod vest.
Planen var at bruge et par dage på at klatre i Skaha og Squamish og så derefter køre til Vancouver Island og vandre det berygtede West Coast Trail.
Men udsigten til klatring i den kraftige dagsregn var ikke så fristende, så vi sprang direkte videre til Vancouver Island.



Vis stort kort
927 km og lidt over 13 timer.


Der er nogen der bare ikke kan få dem store nok.


Idyllisk overnatning nord for Squamish.


Farvandet omkring sydspidsen af Vancouver Island består at en del småøer, så det er tæt besejlet med diverse småfærger.


Også denne slags - vandflyvere er ret populære på disse kanter.


mandag den 12. maj 2008

Skisæsonen lakker mod enden - Asulkan Hut Trip.

Skisæsonen lakker for alvor mod enden på denne tur. Så for at få en ordentlig afslutning tog vi tre dage op i Asulkan hytten, der ligger for foden af Youngs Peak i ca. 2100 meters højde.
Det burde garantere for at vi stadig kunne finde nogle fine liner at køre.

Snebroerne bliver smallere og smallere for hver dag, et sikkert tegn på at det er forår.


Hytteafslapning om eftermiddagen, med udsigt til live action på skråningen bagved hytten.


En udsigt der er helt udemærket.


Et kig ud over dalen fredag eftermiddag.


Nogen havde haft et lille uheld!


Udsigten lørdag morgen - hvad skete der lige med forårsvejret?


Nå men i stedet for at store linier på de høje toppe, må man jo så søge ned i træerne. Korte men sjove ture.


20 cm fresh midt i maj??!


Sådan kan det også være midt i maj!


Noget tyder på at vinteren vist er ved at være ovre. Vi peger køleren mod vest - mod klatring i Squamish og regnskov på Vancouver Island.

torsdag den 8. maj 2008

Den dag...

Den dag startede det meget godt. Vi var taget til Parker Ridge, syd for Jasper, i the Rocky Mountains, men havde købt det forkerte kort dagen før. Dagen blev bedre da vi fandt det rigtige sted uden kortet. Dagen blev endnu bedre da sneen viste sig at være rigtig god. Dagen sluttede pludseligt...


Parker Ridge set fra Icefields Parkway.


Fin sne på vej op.


Det ser lovende ud.



Super sne der endte lidt for hurtigt.



Katastrofe! og han smiler stadig!!


Parkeringspladshygge efter skaden er udbedret.


Canada er jo lig med bjørne, vi har være så heldig at se dem tre gange. Senest ham her.