torsdag den 17. maj 2007

High Camp Turtagrø 2007

Ved årets High Camp viste Hurungane sig fra sin allerfineste side, og bød på fantastisk vejr og, i modsætning til sidste år, masser af god sne og ikke mindst masser af hygge med mindst 400 friske toptursentusiaster.



Turtagrø under fantastiske forhold.



Fredag var vi på Lauvnostinden, rigtig fin tur i fint vejr. Det var Anne Sofies debut på randoneski, og det gik rigtig fint.


Anne Sofie på vej mod Lauvnostind.
Lørdag blev en lang dag. Rasmus, René og jeg havde besluttet at lave Store Austanbonttind af vestryggen.
Rasmus på vestryggen op mod V2.
René.
Kom af sted fra lejren kl. 10, parkeret bilen hvor vejen var ryddet til kl. 11. Nåede toppen af renden kl. ca. 14, her spiste vi frokost og efterlod skiene. Videre mod V2 fortoppen hvorfra vi rappellede ned til toppen af sadlen.
René rappeller.


Herfra er der rimeligt eksponeret, så vi bandt os ind i rebet. Parralelklatrede hele vejen til toppen. Sikrede hvor det var muligt i noget klippe, eller med snespyd.
Rasmus binder sig ind.


Graten som vi fulgte op til topkammen.



Eksponeret klatring på klippe og sne.
Rasmus fører.

Sjov klatring i godt vejr.

Udsigten mod nord.

Et kig tilbage hvor vi kom fra.

Vi kunne se adskillige skiløbere på toppen af Ringstind.

Lavede standplads lige under selve toppen kl. ca. 18. Selve toppen er ganske luftig med 700 meter ned på begge sider. Fik placeret en enkelt kile i den smule klippe der ikke var dækket af sne.



Rasmus laver standplads i vores to snespyd, backet op med to isøkser.


Jeg får sat en kile i et stykke klippe der ikke er fyldt med sne.


Et par forsigtige trin op til toppen.


Yes, så er vi halvvejs.


Jeg kan se 700 meter lodret ned til breen.
Fantastisk udsigt over hele Hurungane. Delikat ned igen, René skulle også op og stå på det lille platou på ca. 40 x 40cm. Klokken var vel ca. 19, men solen stod stadig højt på himmelen.

René på toppen.


Fin klatring på vej ned.


Tilbage ad samme rute, rebet vi rappellede ned til sadlen med havde vi ladet hænge, så de 50 meter op til V2 klatrede vi lynhurtigt. Herfra ned og klikke i skiene og nyde lidt skiløb i tiltagende mørke.



Rasmus fører sikkert nedover.


Bilen nåede vi kl. lidt i elleve, og troede at dagen var ovre. Men nej, i løbet af dagen havde vejvæsnet arbejdet med at rydde vejen til Årdal for sne. Vores bil var parkeret på en lille tør plet der stak op over sneen. Da vi kom, var vejen ikke ryddet i bund, så det var let at køre op sneen og den tørre plet. Men sneploven havde lavet en fin kant på en 30-40 cm fra vejen og på til sneen. Så da vi forsøgte at køre ned, sad vi fast. Firehjulstræk til trods, krævede det en lille times gravearbejde før vi var ude på vejen igen, hvor gearkassen nu ikke ville lege med længere. Lidt forsøgen frem og tilbage gav dog pote og Rasmus fik bilen i gear, så vi kunne komme ned mod Turtagrø. De andre havde lavet mad til os, og efter en håndfuld øl og ristede pølser var det ikke så svært at falde i søvn.

Glade tilbage ved bilen,
før den sidder fast.
Tak for en god tur til Rasmus og René.'



\Christoffer

søndag den 8. april 2007

Skiing India

I marts måned var jeg i Himachal Pradesh i Indien for at udforske bjergene på ski.
Klik på billedet for at læse mere og se billeder fra nogle fantastiske steder i det vestlige himalaya.



Klik på billedet for at se min blog fra Skiing India 2007.



Tak til Spejder Sport for støtte til projektet.