West Coast Trail

The West Coast trail på Vancouver Island er kun på 75km. Typisk tager det 5-7 dage at gå, siger al officiel information. På korten står der: "The West Coast Trail is recomended for experienced backpackers only - personal injury is not uncommon!" Ja ja tænkte vi, så slemt kan det vel heller ikke være. Men okay hvis det skal tage en uge at gå 75 km uden nævneværdig højdeforskel, så må den jo gemme på et eller andet spændende. Det havde regnet tæt hele dagen mens vi kørte fra Squamish til Vancouver og da vi tog færgen over til Victoria på Vancouver Island var tågen rimelig tæt flere steder. Køreturen fra Victoria til Port Renfrew, som er start stedet på ruten, er kun på 110 km, men viste sig at tage et par timer eller mere på grund af tæt tåge og kraftig regn. Hvilket jo er slemt nok i sig selv, men da vejen slår flere knæk end man kan tælle og har flere huller end en si, så begyndte det at gå op for os hvad det var for et sted vi var på vej hen. Efter en sen ankomst og en kort nats søvn, var der obligatorisk registrering og sikkerheds instruktion i en lille skur bemandet af Pacific Rim National Park Reserve. Det tog ca. en time og ud over den sædvanlige snak om bjørne, cougarer og ulve blev der også vist lysbilleder af de mest interensante passager og undervist i brug af tidevandstabellen. Noget der var nyt for os. En af de særlige features ved West Coast Trail er nemmelig at man ikke selv kan bestemme hvornår man vil gå hvor, en del af ruten foregår på stranden, og med en tidevandsforskel på 2 meter kan det være ganske vigtigt at have styr på hvornår det er højvande.


Vis stort kort

Den blå rute er returruten med bud. West Coast Trail går i store træk langs kysten. Enten inde i skoven eller langs stranden.

Port Renfrew i baggrunden efter vi har krydset Jordan River med båd.

Når "stien" går på land ser den typisk sådan ud. Den første dag tilbagelagde vi hele 5 km. - jaja vi startede også først til middag.

Kæmpemæssige cedar træer og en til tider ret kaotisk skovbund udgør scenen på skovetaperne.

Glatte sten og rødder er medvirkende til at der hvert år bliver evakueret omkring 100 vandrere på ruten. - Det foregår typisk med gummibåd, når vejret tillader det.

En anden særlig feature ved turen er de mange stier. Der er stiger på 37 lokationer, nogen er over 200 fod høje. De er naturligvis glatte og nogne gange i spændende stand.

Konceptet full body vandretur er opfundet.

Ofte er skovbunden så tæt, våd og følsom at stien går at planker, træer og det der er værre. Jeg behøver vel ikke at nævne hvor glatte de kan være.

Delikat balanceakt med tung rygsæk.

På dag 3 blev det bare ved og ved med disse Tarzan land lege. Vi kom ingen veje, men der var 9 km der skulle tilbagelægges indtil næste lejrplads. Med under 1 km/timen.

Der er også 108 broer på turen. Den evige fugt gør sit til at nogen er mere komposterede end andre.

Den her tæller også som bro, der var 5 af disse cable cars. Lidt til armene en gang imellem.

Alle lejrpladserne ligger på stranden for at skåne skoven og for at give lidt mere sikkerhed fra de store rovdyr. Et forsøg på at lave bål.

13 meter lang, 30 cm hvor den er bredest og 3 meter ned - man vænner sig til det.

Hver dag bød på nye påfund fra skovens side. Denne gang stod den på mudderhuller.

Og flere planker.

En sjælden pause på tør grund. Støvlerne holdt sig tørre hele vejen igennem. Gamasher er uvurderlige.

The Bog. Jorden er så fugtig og næringsfattig at træerne aldrig bliver større. De er anslået til at være mellem 200 og 400 år gamle.

Hængebroen over Logan Creek. Den blev skyllet væk sidste år, så den er helt ny.

Fantastisk fornemmelse at gå på en 20 cm bred planke, spændt ud 20-30 meter over floden.

Turens sidste billede taget fra en cable car. En vis person havde glemt at lade kameraet op. Jeg siger ikke hvem.

Fra dette punkt ændrer turen karakter, der kom lange stræk på stranden hvor vi kunne tilbagelægge op til 4 km/timen. Enten i det tunge sand eller på havbunden af sandsten når det var lavvande.
På sjettedagen lidt før middag ankom vi til Pacheena bay syd for Bamfield i øsregnvejr. En smule klogere på hvorfor 75 km snildt kan tage en uge. Men også en fantastisk oplevelse rigere. The West Coast trail kan absolut anbefales for dem der har lyst til eventyr på den eventyrlige måde. Man skal ikke lade sig skræmme af at det virker organiseret, Parks folkene er på ingen måde overbeskyttende, de informerer bare om de mest nødvendig ting - og på en meget afslappet og cool måde.

Busturen tilbage til Port Renfrew er ene hel historie værd i sig selv. 150 km på aktive logging roads, 3-4 timer og nyrene er rystet godt på plads.