Christoffers Eventyr

Redningsøverlse

2011-12-16T13:48:00.002+01:00

Lowering vs rapelling in sport climbing?

2011-07-08T10:29:00.001+02:00

A subject that is often gets the debate heated, when it is discussed how to retreat from the middle of a sports route.
Some claim that rapping puts less force on the anchor and is therefore preferred, others claim that the risk involved in untying and rapping is greater that the (perhaps) increased load in lowering vs rapping.
Who is right? I think it depends on the situation. Stuff like the surface the rope runs over would also be a consideration for me.
Anyways, Petzl did some testing on the subject and published the results in the 2011 catalog.
Petzl concludes that the difference in force is negligible and Petzl therefore recommends lowering.
Climb safe and make your own decisions each time based on all the relevant factors.

Illustratiuon: From the Petzl 2011 catalog.

Singing Rock preventitive recall notice.

2011-07-05T09:14:00.000+02:00

Another product recall.
It seems to be the season for those right now.
Check your harness and take care.
More info on the Singing Rock page.

Tilbagekaldelse af Petzl GriGri 2

2011-06-21T12:13:00.000+02:00

Godt vejr på Kullen.

2011-05-23T17:25:00.001+02:00

De sidste to weekender har jeg været på Kullen med Kasper Stoholm.
Vejret har været rigtig godt, og vi har fået klatret nogle fine ruter. Det er både blevet til klassikere og udforskning af for os nye områder.
Vi var både forbi Japanervægen, Sexvægen, Bjørnen og Carstens.

Billeder fra et par fine ture:

Kasper på Japanerruten.

Kullen i Maj. I love it.

Denne perle gemmer vi lige navnet på lidt endnu.

High Camp Turtagrø 2011

2011-05-09T22:16:00.002+02:00

Nothing short of a fantastic weekend.
The largest group of Danes yet participated in this years version of High Camp at Turtagrø Hotel in the Hurrungane mountains of western Jotunheimen.

Amund en-route to Lauvnostind (Photo: Kim Johansen)

High Camp is a very relaxed and cool ski touring event hosted by Norwegian ski magazine Fri Flyt.
Around 600 ski tourers including nine Danes enjoyed the mostly nice weather and skied all the classic peaks including Dyrhaugstind, Lauvnostind, Steindalsnosi, Fannråken and Ringstind.
High Camp is also a great place to meet up with old Norwegian friends and make new ones. The ski touring community is quite small, even on a Scandinavian scale.

My good friend Kim Johansen took some beautiful pictures. Enjoy some of them here.
Our group arrived at Turtagrø Thursday morning after a full night of driving from Denmark. We needed a beer and an hour of sleep before we could put on the skins for the first tour of the weekend; A nice afternoon warmup on Dyrhaugsryggen.

We set up camp outside the hotel at 884 meters above sealevel, and after an hour and a half we de-skinned at around 1200 meters, skied back down to the campsite in time to check-in at the event office and get the black wristband providing access to lectures, workshops and loads of sweet skis to demo.

Friday our mission was to ski Lauvnostind, a classic peak where the skinning starts at 1000 meters and tops out where the summit ridge narrows at around 1950 meters.
The slopes gives untroubled skinning and a nice cruiser ride all the way back to the road.

Saturday morning we woke to the sound of heavy wet snow transforming into rain drumming on the fly of our tent. Not exactly a motivating factor to get out of the warmth deep in the sleeping bags. The most eager skiers of the group ventured outside and started preparing breakfast as the rain got weaker. at 11 a.m. most of the group had boots on their feet and skins on their skis. Half an hour later all nine left camp without high expectations for the outcome of the day. All doubt was made a shame when the sun broke out an hour or two later and we had a truly beautiful day with magnificent views of all the classic peaks in Hurrungane.

A few hundred meters from camp we could put the skis under our feet (Photo: Kim Johansen)

High Camp is all about having a good time. (Photo: Kim Johansen)

Adjusting bindings on demo-skis. (Photo: Kim Johansen)

The narrow summit ridge on Lauvnostind. (Photo: Kim Johansen)

Happy smiles all over at the summit of Lauvnostind. (Photo: Christoffer Larsen)

Beautiful tele-turns from Marie. (Photo: Kim Johansen)

The author demoing Dynafit Stoke skis. And what a stoke. (Photo: Kim Johansen)

Live music, loads of beer and the famous down-jacket-disco makes the night as enjoyable as the day. (Photo: Kim Johansen)

Anne Sofie on the very day that started with wet snowfall and rain. (Photo: Kim Johansen)

Rikke shredding perfect corn on Dyrhaugsryggen. (Photo: Kim Johansen)

Klippeklatrekursus Kullen 30 april - 1 maj

2011-05-04T09:47:00.002+02:00

Endnu et veloverstået klippeklatrekursus for Dansk Klatreforbund.
Denne gang i helt fantastisk vejr, med røde skuldre og afskallede arme til følge.
Tak til Jens Peter for godt vejr og tak til Kim for et overdådigt lækkert måltid, der burde lægge standarden for forplejning på kurserne.

Solgerd fører Diedren, K2 søndag.

Line renser Ventetiden lørdag.

Når Kim står for maden er der arbejde til alle.

Dessert blev det også til.

Vi talte lidt om daisychains og deres anvendelse, eller særligt ikke anvendelse til selvsikring på kurset.
Denne lille video fra Black Diamond illustrerer problematikken ret godt synes jeg.
Døm selv, men det er bare nemmere og mere sikkert at bruge rebet og et dobbelt halvstik.

QC Lab: Daisy chain dangers from Black Diamond Equipment on Vimeo.

Bivouac des périades: The coolest hut in the world.

2011-04-25T15:30:00.000+02:00

It's not the largest hut in the world, it's definitely not the most luxurious is the world, it's not even the highest hut in the alps, even though is located at a pretty good altitude.
The coolest hut in the world might be a big statement, but nonetheless I think it the coolest - at the very least in the Chamonix area.

In the weekend before Easter I enjoyed a super short trip to Chamonix to visit my old fried Kim, who had spent the season in Cham. We had three days to get a ski tour in before Kim was heading back to Denmark.

Because of the crappy snow (or lack thereof) this season, we had to go somewhere high, we'd like to visit new huts and ski new glaciers. A quick plan was made: Ski down the good part of Vallée Blanche break left up the Leschaux glacier, climb to the winter room of the Leschaux hut and spend the first night there. Next day climb back down to the glacier and skin up to the foot of the Mont Mallet glacier, skin the height of the glacier to the couloir giving access to the final rock scramble to the Bivouac des Périades.

Blue skies above Aiguille du Midi.

The ski down the Vallée Blache was surprisingly good given the expected conditions. We found large patches of untracked spring snow, in places it even felt like powder.

Leschaux hut perched high on the moraine wall. The retreating Leschaux glacier have transformed the hut access into 150 vertical meters of via ferrata steps and ladders.

I'm Sure Kim enjoyed the tiny metal steps in his duck-billed telemark boots.

The boardwalk normally leading to the entrance of the hut was removed to protect it from rock and ice fall during the winter.

Leschaux hut: Comfortable and reasonably clean, only a few dorks had left their trash behind. How hard can it be to carry the shit out, you carried in.

Grown ups playing with toilet paper on the glacier. Don't even ask.

High on the Mont Mallet glacier. Red circle shows location of the Périades Bivi. Arrow indicates the gully giving access to the small hut.

The last climbing to the hut is a bit steepish.

Target in sight. At the final belay.

A proper belay?

Nice view of the Mer de Glace.

Horizontal space around the hut is limited. Vertical space is endless.

The sun is setting as the last snow melts in the pot.

Bivouac des Périades.

Rapping back down to the glacier. The easy part of the trip awaits.

It was hot, even at 9 in the morning.

Knee dropping on the Mont Mallet glacier.

Perfect weather.

Crevasses were many and quite large because of the not so snowy season.

Still room to set your own tracks.

Scary view. To years ago (same time of the year) it was easy skiing all the way to the bottom of the stairs.

Hut facts:
Altitude: 3421m Latitude: 45.87495, Longitude: 6.9599
The original hut was built in 1926 and the existing hut was renovated in 1996.

(Rare) Dynafit Failure.

2011-04-21T21:29:00.000+02:00

Upon disassembling my Vertical ST bindings for the first time i noticed a small crack in the side of the compensation plate. After taking the binding apart, the compensation plate was indeed in two pieces.
The bindings are from april 2009, has seen probably between 40 and 50 days of use. The use they have seen have been everything from regular back-country touring to icy in bound skiing to expedition use involving multiple plane and mule rides.
In other words, they've been banged around quite a bit.
I didn't notice anything unusual skiing the binding a couple of days ago, so I don't really know how long it's been broken.
I will of course be replacing the broken part, even though the binding seems to be skiable.
Have anybody else seen or heard of this mode of failure.
I should state that I haven't disassembled the binding before, hence I don't think over tightening the top plate screws (at least not by me) could be the reason for the failure.
Enjoy the spring.

Klippeklatrekursus Kullen 2-3 april

2011-04-05T21:19:00.000+02:00

Jeg havde fornøjelsen af at være kursusleder på Dansk Klatreforbunds Klippeklatrekursus i weekenden, årets første kursus.
Tak til alle deltagene for et godt kursus.
Vejret var jo som lovet, der var både perioder med 15 grader, sol og let vind.

Et par billeder af et par dygtige kursister der fører deres første rute:

Adam i den skarpe ende.

Martin finder glæden ved en velplaceret 10'er kile.

Patagonia Alpine Wind Jacket.

2011-02-01T22:25:00.001+01:00

Genialt lille stykke beklædning.

Strange ski touring bindng I saw in Morroco.

2010-05-14T16:46:00.000+02:00

Anybody have some info on what it is? Please leave a comment.

Statestik

2010-04-08T08:14:00.000+02:00

Giver ingen mening, med mindre du ved hvad det er.

How to modify Petzl Aztar for leashless climbing.

2010-02-12T21:38:00.000+01:00

Great tools for moderate ice/mix and alpine stuff.
Only weaknees is the lack of leashless abillity. But that's an easy fix.

What you need:
Grivel slider - the yellow size.
Petzl griprest for Quark.
File, hacksaw, sharp knife, 30 mins.

Mounting the slider:

You need to remove some of the rubber from the upper grip, in order to make the slider slide. You also need to file a bit of the shaft right above the grip. But be carefull, you don't wan't to weaken the shaft. Just remove the paint.

Tie a loop of 3mm elastic cord to the small hole in the head, to keep the slider in place, when plunging the shaft in snow.

Done with the slider.

Next up is the griprest for the hammer.

First remove quite a bit of rubber from the bottom of the grip.
Remove until it looks something like this:

The small grove between the spike and the rubber "horn" should just be big enough to seat the bolt from the griprest.

File/cut down the inner of the griprest to obtain your favorite position of the griprest. Play around a little.

Fix some cord through the hole in the griprest and through the cliphole in the spike.

Or cut away a part of the griprest, to make the cliphole usefull. I prefer this, it's way easier to clip, and also leaves more of the spike usefull.

And now you're the lucky owner of a set of leashless Aztars.
Go climb.

Asivik Dry-Compression

2009-10-01T13:24:00.000+02:00

Den lever endnu.

2009-02-24T21:27:00.000+01:00

Man gik og troede at bagindstignings støvler var noget der hørte fortiden til.
Fra Rossignols 09/10 katalog:

\Christoffer

Klar til skisæsonen? - Grej til salg.

2009-01-10T17:34:00.000+01:00

Naxo nx02 alpin touring binding til salg:

nx02 fra sidste år, kørt to dage ikke en ridse. Incl. skistoppere.
Str. S (240-284mm)
DIN 10
2200g. / par

Nypris hos Conrad ca. 1500,-
Sælges for 500,- eller bytte.

\Christoffer
2243 3645.

Hemsedal 08

2008-12-18T22:08:00.000+01:00

Så er den årlige decembertur til Hemsedal, med Telemarkforum overstået.
Og hvilken tur, endnu engang en super tur med knap 400 danske telemarkere i bakken.
Nyd videoen fra hytte 13 holdet.

Hemsedal 08.

Vote the Environment

2008-09-06T16:59:00.000+02:00

Watch, think, vote.
\Christoffer

Super fed video.

2008-06-16T23:19:00.000+02:00

På min tur til canada lærte jeg en masse rigtig søde mennesker at kende. En af dem jeg brugte mest tid sammen med: Matt har kreeret en rigtig fed film. Se den og opdag hvorfor du også er nødt til at besøge Rogers Pass på et tidspunkt.

\Christoffer

Snart går det mod Danmark

2008-05-31T07:07:00.000+02:00

Alting har som bekendt en ende, også denne tur.
Jeg flyver tilbage til Danmark i morgen efter tre måneder på tur.
Fantastisk er et fattigt ord, så jeg siger det på jysk: det har været ganske udemærket.
Et par billeder fra de sidste par dage:

North Vancouver set fra down town.

Det meste af down town Vancouver er en stor byggeplads, op til OL 2010.

Klatring i Squamish en lørdag i solen.

"A room with a view" (Joffery Lake).

Et desperat forsøg på at få en sidste skidag.

Som vi måtte opgive fordi det ville tage 6 timer at kæmpe os gennem skoven op til gletcheren - hver vej. Og så er den dag ligesom gået.

Dagens mål i det fjerne - og der blev det.

Så blev der tilgengæld tid til lidt klatring i Revelstoke, super fed klippe og ingen mennesker.

Mere af samme klippe.

Et sidste kig på Rogers Pass, inden turen går østpå for sidste gang på denne tur.

Stort land.

Klatring i Lake Louise. Kodeordet er lange ruter.

Et blik ud over Lake Louise, sidst i maj.

Den store pakke tetris leg!

Tak til alle jer der læste med.
God tur på jeres næste eventyr.
\Christoffer.

West Coast Trail

2008-05-22T22:21:00.001+02:00

The West Coast trail på Vancouver Island er kun på 75km. Typisk tager det 5-7 dage at gå, siger al officiel information. På korten står der: "The West Coast Trail is recomended for experienced backpackers only - personal injury is not uncommon!" Ja ja tænkte vi, så slemt kan det vel heller ikke være. Men okay hvis det skal tage en uge at gå 75 km uden nævneværdig højdeforskel, så må den jo gemme på et eller andet spændende. Det havde regnet tæt hele dagen mens vi kørte fra Squamish til Vancouver og da vi tog færgen over til Victoria på Vancouver Island var tågen rimelig tæt flere steder. Køreturen fra Victoria til Port Renfrew, som er start stedet på ruten, er kun på 110 km, men viste sig at tage et par timer eller mere på grund af tæt tåge og kraftig regn. Hvilket jo er slemt nok i sig selv, men da vejen slår flere knæk end man kan tælle og har flere huller end en si, så begyndte det at gå op for os hvad det var for et sted vi var på vej hen. Efter en sen ankomst og en kort nats søvn, var der obligatorisk registrering og sikkerheds instruktion i en lille skur bemandet af Pacific Rim National Park Reserve. Det tog ca. en time og ud over den sædvanlige snak om bjørne, cougarer og ulve blev der også vist lysbilleder af de mest interensante passager og undervist i brug af tidevandstabellen. Noget der var nyt for os. En af de særlige features ved West Coast Trail er nemmelig at man ikke selv kan bestemme hvornår man vil gå hvor, en del af ruten foregår på stranden, og med en tidevandsforskel på 2 meter kan det være ganske vigtigt at have styr på hvornår det er højvande.

Vis stort kort

Den blå rute er returruten med bud. West Coast Trail går i store træk langs kysten. Enten inde i skoven eller langs stranden.

Port Renfrew i baggrunden efter vi har krydset Jordan River med båd.

Når "stien" går på land ser den typisk sådan ud. Den første dag tilbagelagde vi hele 5 km. - jaja vi startede også først til middag.

Kæmpemæssige cedar træer og en til tider ret kaotisk skovbund udgør scenen på skovetaperne.

Glatte sten og rødder er medvirkende til at der hvert år bliver evakueret omkring 100 vandrere på ruten. - Det foregår typisk med gummibåd, når vejret tillader det.

En anden særlig feature ved turen er de mange stier. Der er stiger på 37 lokationer, nogen er over 200 fod høje. De er naturligvis glatte og nogne gange i spændende stand.

Konceptet full body vandretur er opfundet.

Ofte er skovbunden så tæt, våd og følsom at stien går at planker, træer og det der er værre. Jeg behøver vel ikke at nævne hvor glatte de kan være.

Delikat balanceakt med tung rygsæk.

På dag 3 blev det bare ved og ved med disse Tarzan land lege. Vi kom ingen veje, men der var 9 km der skulle tilbagelægges indtil næste lejrplads. Med under 1 km/timen.

Der er også 108 broer på turen. Den evige fugt gør sit til at nogen er mere komposterede end andre.

Den her tæller også som bro, der var 5 af disse cable cars. Lidt til armene en gang imellem.

Alle lejrpladserne ligger på stranden for at skåne skoven og for at give lidt mere sikkerhed fra de store rovdyr. Et forsøg på at lave bål.

13 meter lang, 30 cm hvor den er bredest og 3 meter ned - man vænner sig til det.

Hver dag bød på nye påfund fra skovens side. Denne gang stod den på mudderhuller.

Og flere planker.

En sjælden pause på tør grund. Støvlerne holdt sig tørre hele vejen igennem. Gamasher er uvurderlige.

The Bog. Jorden er så fugtig og næringsfattig at træerne aldrig bliver større. De er anslået til at være mellem 200 og 400 år gamle.

Hængebroen over Logan Creek. Den blev skyllet væk sidste år, så den er helt ny.

Fantastisk fornemmelse at gå på en 20 cm bred planke, spændt ud 20-30 meter over floden.

Turens sidste billede taget fra en cable car. En vis person havde glemt at lade kameraet op. Jeg siger ikke hvem.

Fra dette punkt ændrer turen karakter, der kom lange stræk på stranden hvor vi kunne tilbagelægge op til 4 km/timen. Enten i det tunge sand eller på havbunden af sandsten når det var lavvande.
På sjettedagen lidt før middag ankom vi til Pacheena bay syd for Bamfield i øsregnvejr. En smule klogere på hvorfor 75 km snildt kan tage en uge. Men også en fantastisk oplevelse rigere. The West Coast trail kan absolut anbefales for dem der har lyst til eventyr på den eventyrlige måde. Man skal ikke lade sig skræmme af at det virker organiseret, Parks folkene er på ingen måde overbeskyttende, de informerer bare om de mest nødvendig ting - og på en meget afslappet og cool måde.

Busturen tilbage til Port Renfrew er ene hel historie værd i sig selv. 150 km på aktive logging roads, 3-4 timer og nyrene er rystet godt på plads.

On the road again - mod vest.

2008-05-14T19:25:00.000+02:00

Efter hvad der måske (jeg har stadig en hemmelig plan om at få en skidag mere på tilbage østpå senere) var den sidste skidag i Canada i denne omgang er vi på vej mod vest.
Planen var at bruge et par dage på at klatre i Skaha og Squamish og så derefter køre til Vancouver Island og vandre det berygtede West Coast Trail.
Men udsigten til klatring i den kraftige dagsregn var ikke så fristende, så vi sprang direkte videre til Vancouver Island.

Vis stort kort

927 km og lidt over 13 timer.

Der er nogen der bare ikke kan få dem store nok.

Idyllisk overnatning nord for Squamish.

Farvandet omkring sydspidsen af Vancouver Island består at en del småøer, så det er tæt besejlet med diverse småfærger.

Også denne slags - vandflyvere er ret populære på disse kanter.

Skisæsonen lakker mod enden - Asulkan Hut Trip.

2008-05-12T18:36:00.000+02:00

Skisæsonen lakker for alvor mod enden på denne tur. Så for at få en ordentlig afslutning tog vi tre dage op i Asulkan hytten, der ligger for foden af Youngs Peak i ca. 2100 meters højde.
Det burde garantere for at vi stadig kunne finde nogle fine liner at køre.

Snebroerne bliver smallere og smallere for hver dag, et sikkert tegn på at det er forår.

Hytteafslapning om eftermiddagen, med udsigt til live action på skråningen bagved hytten.

En udsigt der er helt udemærket.

Et kig ud over dalen fredag eftermiddag.

Nogen havde haft et lille uheld!

Udsigten lørdag morgen - hvad skete der lige med forårsvejret?

Nå men i stedet for at store linier på de høje toppe, må man jo så søge ned i træerne. Korte men sjove ture.

20 cm fresh midt i maj??!

Sådan kan det også være midt i maj!

Noget tyder på at vinteren vist er ved at være ovre. Vi peger køleren mod vest - mod klatring i Squamish og regnskov på Vancouver Island.

Den dag...

2008-05-08T01:54:00.000+02:00

Den dag startede det meget godt. Vi var taget til Parker Ridge, syd for Jasper, i the Rocky Mountains, men havde købt det forkerte kort dagen før. Dagen blev bedre da vi fandt det rigtige sted uden kortet. Dagen blev endnu bedre da sneen viste sig at være rigtig god. Dagen sluttede pludseligt...

Parker Ridge set fra Icefields Parkway.

Fin sne på vej op.

Det ser lovende ud.

Super sne der endte lidt for hurtigt.

Katastrofe! og han smiler stadig!!

Parkeringspladshygge efter skaden er udbedret.

Canada er jo lig med bjørne, vi har være så heldig at se dem tre gange. Senest ham her.

Anne Sofies første dag i Rogers

2008-05-04T01:58:00.000+02:00

Jeg beklager at der er gået så lang tid siden jeg sidst opdaterede bloggen,
men nu er jeg på igen.
Det er ikke fordi jeg har kedet mig, der er sket en hel masse.
Første havde jeg besøg af en fyr der hedder Mads i en uges tid og derefter er Anne Sofie kommet herover fra Ontario, hvor hun har studeret siden begyndelsen af januar.

Hun ankom fra 20° i Ontario til sne og kulde i Calgary, så hun har lidt årstids jetlag nu.

Anne Sofies første møde med sneen i Rogers Pass.

Næste dag var lidt mere solrig.
Anne Sofie slog desværre sit knæ lidt, så vi tog et par dages pause.

Hvilket gav tid til at lave lækker morgenmad.

Og til at køre en tur til Jasper og lege turister.

Og se alt det, man nu skal se når man er på de kanter.

Campingpladshygge med rødvin i aftensolen, hvad mere kan man ønske sig.

Vi regner med at være på ski igen om et par dage, og skal nok opdatere bloggen med nye billeder.

Vinter igen / Epic pow.

2008-04-20T03:20:00.000+02:00

Bedst som vi gik og troede at nu var foråret på vej, så faldt temperaturen til -10°C og det begyndte at sne igen.
Havde egentlig planlagt en tur op til Bruins Pass idag, men kraftig vind gjorde at vi ændrede mening og hyggede os i dispatchers bowl i stedet. Ikke dårligt, i læ for vinden blev sneen liggende hvor den skulle. Det blev til lidt over 2300 h.m. så dagen blev bestemt udnyttet.

En smuk morgen - igen!

Sigten kunne være bedre, men sneen fejlede ikke noget.

Ganske dyb visse steder.

Yeah.

En påmindelse om at man altid skal være på vagt. En lille lavine som Graham udløste.

Hviledag, Kicking Horse og whiteout.

2008-04-15T06:05:00.000+02:00

Den forgangne weekend bød på sæsonens første store varmefront. Temperaturene steg voldsomt, freezing level røg helt op i 2300m på et tidspunkt. (ligger nu igen på 1300m). Det betød at sneen blev varmet godt op, hvilket forårsagede en hel del store laviner.
Derfor tog jeg en hviledag lørdag hvor jeg fik set et par film og ellers bare slappet af.

Søndag var sidste dag i sæsonen nede i Kicking Horse, så for at se stedet og fordi en hviledag var nok, kørte jeg derned og stod på ski. Ganske hyggeligt, en del folk var klædt ud fordi det var sidste dag. Jeg har desværre ingen billeder af det.

Idag tog jeg på tur med Matt heroppe i passet. Der var faldet 20cm sne i løbet af natten, men fordi det havde været så varmt forinde, var den ret våd - og tung!
Så det tog sin tid at træde spor, men op kom vi. Lige indtil skyerne sænkede sig og sigtbarheden blev reduceret til under 5 meter.
Hmm. hvad gør man så? Tja for at komme i læ for vinden, og for at have noget at lave gravede vi en lille snehule og spiste frokost, og ventede på at det skulle klare op.
Da klokken blev tre og det stadig var hvidt i hvidt, kørte vi ned. Og selvfølgelig klarede det op da vi nåede ned til skoven. Great!
Selvom sneen var forholdsvis tung, var det ret sjovt at køre i - når man ellers kunne se noget.

Matt tager en pause på vej op.

Hvor længe skal vi vente?

Cheops 6 - The North Chute.

2008-04-11T06:23:00.000+02:00

Ja man får jo nogle favoritter efterhånden, og Cheops 6 er bestemt en af dem. Nordvendt og godt beskyttet af en klippevæg på den ene side og en lille top på den anden side, betyder at den gode sne holder længe. Og da der ikke var nogen der havde kørt denne linie i et stykke tid var det jo bare at klø på. Turen op er forholdsvis lang 6-7 km og eftersom der ikke havde været nogen i et stykke tid, måtte vi selv træde spor, hvilket for størstedelen foregår på sydsiden af Connaught dalen hvor sneen er tung. Fik svedt en del, men det var det hele værd.

Linien set fra afstand.

Man må yde før man kan nyde.

Og nyde udsigten, det kan man jo altid.

Mere yde.

Se selv hvorfor:

The North Chute.

Bjerget er i live! Billedet er fra en nordvendt skråning senere på dagen, ikke fra der hvor vi kørte.

The Hourglass

2008-04-08T06:00:00.000+02:00

Fredag var den første dag med forårsforhold heroppe, varm og solrig.
Så bedst som vi gik og troede at det var slut med powder, sneede det hele søndag og mandag.
Se hvad der kom ud af det.

The Hourglass.

The Monashees

2008-04-06T07:11:00.000+02:00

En dag hvor jeg ikke var på tur i Rogers Pass. Jeg var taget til Revelstoke fredag aften, for at mødes med Dean og Eric lørdag morgen kl. 6.
Dean og Eric arbejder ved lavinekontrollen oppe i passet, og havde inviteret mig med på tur i the Monashees. Nogle bjerge en times kørsel fra Revelstoke.

View Larger Map

Hvis du synes at pilen er lidt langt fra nærmeste vej, så er det korrekt. Det er midt inde i ingen ting. Men de driver skovbrug derinde, så derfor er der anlagt en vej/spor til lastbilerne der kører træ ud. Det benyttede vi os af.

Det blev en rigtig eksplorer dag, og vi fandt nogle rigtig fine linier at køre. Og god sne ovenikøbet.

Den store røde maskine, er mobil kabelbane de bruger til at hejse træer ned til vejen med.

Vores en oprindelige plan var at prøve at komme op på dette plateu, men en stor lavine der var gået dagen før, satte en stopper for den idé.

Derimod blev først denne skråning offer vores vores spor.

Derefter denne her.

Og til sidst denne her, rigtig sjov linie.

Et billede af den tredie line vi kørte.

Udover godt skiløb var det også meget lærerigt at være på tur med folk der arbejder med sne og laviner til daglig.
Lidt over 8 timer og knap 1900 h.m. senere var vi tilbage ved bilerne.

Vaux Glacier.

2008-04-04T08:02:00.000+02:00

Idag blev til en relativt kort dag med en enkelt tur på 1.154 h.m. og knap 6 timer.
Vejret var sådan lidt on/off så vi kunne ikke rigtig gå højt, men havde brug for at finde et sted der var beskyttet mod sol og vind, for sneen stadig var god.
Missionen lykkedes, vi udforskede en del af Vaux Glacieren, som ingen af os havde været oppe på før. Vi fandt som sagt udemærket sne, selvom sigten til tider var rimelig variabel.

På vej op mod Vaux.

Isfaldet ser frygtindgydende ud, men der en fin snedækket rampe op bag ved det.

Solen kiggede frem et kort øjeblik på turen ned, ellers var det så som så med lyset.

20 KM mærket.

2008-04-04T07:13:00.000+02:00

Ja så har jeg rundet de 20 km, altså opad.

(Klik på billedet for at forstørre det.)

Little Sifton Traverse - Monster Moguls!!

2008-04-03T06:00:00.000+02:00

Tirsdag var jeg på tur med Matt og Sara fra Golden. Sara er svensk og Matt er oprindelig fra Quebec, men de bor som sagt i Golden nu. (1 time herfra).
Målet var Little Sifton Traverse, som er en tur op omkring bjergen Little Sifton og ned på den anden side. Guidebogen sagde noget om at det kunne være svært at finde den rigtige vej igennem et vist klippebånd medmindre man havde optimal sigtbarhed! Det skulle vise sig at være ganske rigtigt.

Meget interessant tur op til Grisly Knob.

Lige før Grisly Knob, som er en lille fortop.

Frokost under toppen af Grisly Knob.

Trans Canada Highway - vores bil holder et sted dernede.

Den gennemsnitige sigtbarhed.

Sara kæmper med de kæmpe store isede pukler.

Monster moguls from hell.

Jep, vi skal bare finde en vej ned her...

Undersøger om vægen foran os er overhængende, kan ikke rigtig se noget dernede.

Det var den, vi stod yderst til venstre i billedet, den rigtige vej var midt i billedet mellem klipperne.

Det blæste en del.

Fladt lys!! Igen idé om hældningen , gav nogle sjove redninger, når det pludselig gik opad igen uden varsel.

Sara i et enkelt solhul.

Rundvisning i mit hjem.

2008-04-02T06:00:00.000+02:00

En guidet rundtur i min camper.

Youngs Peak via 7 steps og paradise.

2008-03-31T03:00:00.000+02:00

Søndag morgen var himmelen blå og det var iskoldt. -14° inde i camperen da jeg vågnede. Men jeg havde en aftale med Bob og Aurelia om at gøre et forsøg på Youngs Peak. Så jeg var nødt til at overvinde det massive sug fra soveposen, og stå op.
Og heldigvis for det, for vejret det klare vejr holdt dagen igennem og vi nåede toppen af Youngs Peak.

Tilgangen er rimelig lang, ca. 7 km.

Udsigten fejler ikke noget.

Op, op, op.

Asulkan Hut. (2103 m.o.h.)

Youngs Peak i baggrunden.

Koldt men klart vejr.

Bob fører an.

Det øverste stykke er stejlt. Gennemsnitligt over 40°

Udsigten fra toppen af Youngs Peak (2820 m.o.h.)

Bob, Aurelia og jeg på toppen.

Fuld fart nedover, super sne.

Cheops 6 - En af de bedste dage indtil videre.

2008-03-29T18:00:00.003+01:00

Det sneede fra morgen til aften, det sneede natten før og natten efter.
Det blev en af de bedste dage indtil videre.

Frokost på vejen op.

Vores planlagte linie i grove træk.

Etienne bakser med skind.

På vej op.

En smule tøven, før vi dropper ind.

Simon gir den gas.

Yeah. Masser af fresh pow.

Hvis nogen skulle undre sig over hvorfor jeg kører telemark...

...derfor!!!

Telemark når det er absolut fedest.

Elodie flytter lidt rundt på sneen.

En lille filmsnas fra dagen.

Chinesse downhill ud gennem skoven.

Disse tre herlige mennesker fra Quebec er nogle af de sjoveste jeg endnu har mødt.

7 steps of Paradise - de nederste 5.

2008-03-26T22:00:00.000+01:00

Onsdag blev endnu en fin dag på knap 7,5 time.
Målet var Youngs Peak, via the 7 steps of paradise. Navnet skyldes at ruten bølger 7 gange, så den ligner en trappe på afstand. Vi sprang det øverste trin over pga. for stor lavinefare. Men resten bød også på ganske fin sne, det blev bare til en enkelt tur, men den var tilgengæld også på over 1500 h.m.

Op igen, træde spor igen.

Den røde pil viser Rogers Pass Discovery center, der hvor jeg "bor".

En lille film fra dagen.

Stort smil, sne i skæget og friske spor i baggrunden. Kan det blive meget bedre?

Nordsiden af Bruins Pass

2008-03-25T23:00:00.000+01:00

På en dag hvor alt hvad der er stejlt er lukket land pga. lavinefaren hvad skal man så lave.
Jo vi gik en tur ind til Bruins Pass og kørte et par ture på nordsiden af passet.
Terrænnet her er ikke mere end 20-25°, men det er som sagt nordvendt så sneen holder sig luftig og tør i længere tid. En anden bonus var at der ikke kommer ret mange mennesker derinde, så chancerne for at vores spor ville være de eneste var ret store.
Turen ind til sydsiden af passet er vel en 6-7 km og tog en tre timer.
Spiste frokost på toppen, kørte to ture på nordsiden inden vi klatrede tilbage over passet og kørte ud samme vej som vi gik ind.
Alt i alt en god dag på knap 7,5 time og 1820 højdemeter.
Vejret var meget skiftende, med variabel sigtbarhed - så har jeg ikke sagt for meget.
Men et fantastisk lys, når solen næsten brød igennem skyerne.

På vej op til passet fra sydsiden.

Det er hårdt arbejde at træde spor.

Nordsiden set fra toppen, inden vi droppede ind.

Sådan! De store er mine;)

Fantastisk lys, ved slutningen af en fin dag.

Nedskydning af laviner.

2008-03-25T18:00:00.002+01:00

Hele dagen idag rungede lyden af kanoner over bjergene omkring Rogers Pass.
Vi fik en del sne igår kombineret med kraftig vind ovenpå en periode med sol, som har skabt en god hård overflade. Perfekt til laviner.
Da Trans Canada Highway går igennem passet, og da det er den eneste vej gennem Selkirk bjergene bruger de ret meget energi på at holde den sikker.

Her er midlet:

Her er resultatet:

Billeder fra: www.backcountrysafety.com

Dome Traverse

2008-03-22T22:00:00.000+01:00

Travers rundt om bjerget The Dome.
ca. 1600 hm. op på den ene side og lige så mange ned på den anden side.

På vej ad Lilly Glacier.

Det sidste stykke op til sadlen. Lidt eksponeret, og for stejlt til at gå på ski.

Udsigten fra toppen, Bonney Glacier i det fjerne. Den er jeg nok nødt til at se nærmere på senere.

Toppen af sadlen.

Den nederste del af vores rute ned. God pow det meste af vejen.

Tilbage i Rogers Pass

2008-03-21T18:00:00.001+01:00

Så er jeg tilbage i Rogers Pass.
Det var fint at opleve Whistler, men der nu meget rart at være tilbage ude i bjergene.
Whistler er fedt område, men der er også rigtig mange mennesker - med rigtig mange penge, og det sætter sit præg på byen - og på priserne på alt fra mad til liftkort.
Heroppe er der stille og roligt, her kommer kun folk som mig for at stå på ski i bjergene og så et buslæs japanere hver anden dag, men de bliver nede ved vejen og tager billeder af hinanden i sneen?!

Rogers Pass, BC, Canada (klik på kortet for at zoome m.m.):

View Larger Map

Powder i Whistler

2008-03-20T17:22:00.000+01:00

Det har ikke sneet i Whistler i et stykke tid, men de sidste tre dage har det sneet hver dag. Der er vel faldet 5-10 cm hver nat, og lidt mere i løbet af dagen.

"Vi skal derover, der er ikke nogen der har kørt der endnu."

"Nu er der!"

Sigtbarheden var til tider ret dårlig.

På vej til Whistler

2008-03-18T20:00:00.000+01:00

Jeg er på vej til Whistler for at besøge Jens og se hvordan sneen er der.

På vej gennem prærien

POWDER! - Flat Creek

2008-03-17T06:37:00.004+01:00

I dag var vi en større gruppe, 10 ialt, bestående af Jeff og Dustin og nogle af deres venner.
Vi gik ind langs en å der hedder Flat Creek, for at finde god sne uden der ikke var kørt allerede, og med 40 cm der var faldet i løbet af natten var det ikke noget problem.

Frokost på vejen op.

Udsigten er ikke dårlig.

På toppen før det går nedad igen.

Dagens belønning.

På vej ud igen. Der var nogle spændende passager.

Dustin og Jeff. En fantastisk dag.

Bite The Box.

2008-03-17T05:43:00.003+01:00

Ingen yderligere forklaring, se den og tænk over det.

Svenskere og Alaska

2008-03-14T12:00:00.000+01:00

Idag mødte jeg to svenske piger og en fyr fra Alaska. Det blev en kort dag, pigerne var ikke rigtig klar på mere efter den første tur på knap 700 h.m. Det sneede hele dagen, så det blev en tur gennem træerne på en af de lavere skråninger. Men fantastisk sne.

Svenske Anna giver den gas ud af skoven.

Rogers Pass - Første dag.

2008-03-13T12:00:00.000+01:00

Lidt billeder fra Rogers Pass, hvor jeg har parkeret bilen og regner med at blive et stykke tid.
Rogers Pass er det eneste pas gennem Selkirk Mountains hvor man kan køre bil over. Vejen blev først færdiggjort i 1962, men der var jernbane gennem passet fra ca. 1880 til 1916. Jernbaneselskabet havde store problemer med at holde jernbane fri for laviner, og efter en stor ulykke i 1910 begyndte man at bygge en 8 km lang tunnel under passet. I dag er der to jernbane tunneler under passet. Vejen som forbinder det British Columbia med Alberta er også meget udsat for laviner, så derfor bruger de eksplosiver til at udløse lavinerne når vejen er lukket. Det er der sådan set ikke noget specielt i, det specielle ved Rogers Pass er at de gør det med artilleri. De skyder simpelthen på bjergene med gamle millitære kanoner. Jeg skal prøve at se om jeg kan få lov til at se det på et tidspunkt.
Her er ingen lifte er noget i den retning. Der er en tankstation (der lukker kl. 16), et lille hotel og nationalparkcenter hvor man kan få vejrudsigter og lavinevarsler.

Noget af det terræn, vi står på ski i. Hver eneste dag;)

På vej til bjergene.

2008-03-12T12:00:00.001+01:00

Så er jeg på vej vestpå. Landede i Calgary søndag, har brugt et par dage i byen sammen med Jeff og Dustin, som jeg mødte i Indien sidste år.

På vej vestpå fra den flade prærie der dækker det meste af Alberta. Rocky Mountains forude, og bag dem Selkirk Mountains hvor jeg er på vej hen.

Mit nye hjem

2008-03-11T15:55:00.004+01:00

Jep, så har jeg fået et sted at bo herovre.
Den er stor - meget stor, faktisk er den så stor at jeg næsten får dårlig samvittighed over at køre rundt i den. Men også kun næsten;) for lyden af en kæmpe V8 er nu ret fed. Det er bare en skam at tankmåleren bevæger sig ligeså hurtigt som kilometertælleren. På en god dag kører den 6 km/l, og det er når man virkelig accelererer langsomt. Træder man speederen i bund så kører den maks. 4 km/l.
Den har både køleskab, komfur, emhætte og fyr. Så det er en lejlighed på hjul - store hjul.

Et stk: GMC Sierra 6,6L V8 Turbo Diesel.

Volvoen ved siden af er jo ikke nogen lille bil, men den her er enorm.

Toronto og Niagra Falls

2008-03-05T15:14:00.000+01:00

To dages storbyferie med Anne Sofie i Toronto. Jeg ankom i snestorm, så det var ret koldt at går rundt i byen. Det var dog ganske hyggeligt alligevel.
Vi kørte til Nigra en dag for at se de berømte vandfald. Niagra er en lille by på grænsen til New York (USA) og kan nok bedst beskrives som Canada svar på Las Vegas. Vi var der om vinteren, hvor der næsten ingen mennesker var. Men der var stadig væk mange asiater og sikkert også mange pensionister på casinoerne.

Der bor ca. 6 mill. mennesker i Toronto, så det er en stor by. Men den er ret nem at finde rundt i, og har en fin blanding af nyt og gammelt - højt og lavt.

City Hall - Rådhuset.

Canada er opdelt i provinser (stater) her holder parlamentet for Ontario til.
Bygningen er bygget i en stil der er ældre end Canada, men sådan prøver de tit at få det til at se ud som om landet er gammelt.

Chinatown - alle skilte er på kinesisk.

Niagra Falls i vinterudgave - på højre side af broen er det Canada, på venster side USA.

Det var en smule koldt, med den fugtige iskolde vind der kommer nede fra vandet.

Fear Of The Dark - On The White Side

2008-02-26T00:09:00.005+01:00

Min video fra Telemark Forums tur til Hemsedal i december, lidt forsinket men her er den.

Doug Coombs Tribute

2008-01-29T18:57:00.000+01:00

Gear til salg

2008-01-27T12:53:00.000+01:00

High Camp Turtagrø 2007

2007-05-17T17:02:00.001+02:00

Ved årets High Camp viste Hurungane sig fra sin allerfineste side, og bød på fantastisk vejr og, i modsætning til sidste år, masser af god sne og ikke mindst masser af hygge med mindst 400 friske toptursentusiaster.

Turtagrø under fantastiske forhold.

Fredag var vi på Lauvnostinden, rigtig fin tur i fint vejr. Det var Anne Sofies debut på randoneski, og det gik rigtig fint.

Anne Sofie på vej mod Lauvnostind.

Lørdag blev en lang dag. Rasmus, René og jeg havde besluttet at lave Store Austanbonttind af vestryggen.

Rasmus på vestryggen op mod V2.
René.
Kom af sted fra lejren kl. 10, parkeret bilen hvor vejen var ryddet til kl. 11. Nåede toppen af renden kl. ca. 14, her spiste vi frokost og efterlod skiene. Videre mod V2 fortoppen hvorfra vi rappellede ned til toppen af sadlen.

René rappeller.

Herfra er der rimeligt eksponeret, så vi bandt os ind i rebet. Parralelklatrede hele vejen til toppen. Sikrede hvor det var muligt i noget klippe, eller med snespyd.

Rasmus binder sig ind.

Graten som vi fulgte op til topkammen.

Eksponeret klatring på klippe og sne.

Rasmus fører.

Sjov klatring i godt vejr.

Udsigten mod nord.

Et kig tilbage hvor vi kom fra.

Vi kunne se adskillige skiløbere på toppen af Ringstind.

Lavede standplads lige under selve toppen kl. ca. 18. Selve toppen er ganske luftig med 700 meter ned på begge sider. Fik placeret en enkelt kile i den smule klippe der ikke var dækket af sne.

Rasmus laver standplads i vores to snespyd, backet op med to isøkser.

Jeg får sat en kile i et stykke klippe der ikke er fyldt med sne.

Et par forsigtige trin op til toppen.

Yes, så er vi halvvejs.

Jeg kan se 700 meter lodret ned til breen.

Fantastisk udsigt over hele Hurungane. Delikat ned igen, René skulle også op og stå på det lille platou på ca. 40 x 40cm. Klokken var vel ca. 19, men solen stod stadig højt på himmelen.

René på toppen.

Fin klatring på vej ned.

Tilbage ad samme rute, rebet vi rappellede ned til sadlen med havde vi ladet hænge, så de 50 meter op til V2 klatrede vi lynhurtigt. Herfra ned og klikke i skiene og nyde lidt skiløb i tiltagende mørke.

Rasmus fører sikkert nedover.

Bilen nåede vi kl. lidt i elleve, og troede at dagen var ovre. Men nej, i løbet af dagen havde vejvæsnet arbejdet med at rydde vejen til Årdal for sne. Vores bil var parkeret på en lille tør plet der stak op over sneen. Da vi kom, var vejen ikke ryddet i bund, så det var let at køre op sneen og den tørre plet. Men sneploven havde lavet en fin kant på en 30-40 cm fra vejen og på til sneen. Så da vi forsøgte at køre ned, sad vi fast. Firehjulstræk til trods, krævede det en lille times gravearbejde før vi var ude på vejen igen, hvor gearkassen nu ikke ville lege med længere. Lidt forsøgen frem og tilbage gav dog pote og Rasmus fik bilen i gear, så vi kunne komme ned mod Turtagrø. De andre havde lavet mad til os, og efter en håndfuld øl og ristede pølser var det ikke så svært at falde i søvn.

Glade tilbage ved bilen,

før den sidder fast.

Tak for en god tur til Rasmus og René.'

\Christoffer

Skiing India

2007-04-08T13:43:00.000+02:00

I marts måned var jeg i Himachal Pradesh i Indien for at udforske bjergene på ski.
Klik på billedet for at læse mere og se billeder fra nogle fantastiske steder i det vestlige himalaya.

Klik på billedet for at se min blog fra Skiing India 2007.

Tak til Spejder Sport for støtte til projektet.

Billeder af underlag

2004-07-25T14:36:00.000+02:00

Sigma Camp

Sigma Comfort XL Ultra